Kort Horoskop

Personligt Portræt

for Marilyn Monroe, født 1 Juni 1926
Introduktion

Solen i Tvillingerne, Månen i Vandbæreren Ascendanten i Løven, Solen i 11. hus Saturn i 4. hus Månen i 7. hus Månen i opposition til Ascendanten Venus i 9. hus Solen i 11. hus

Datasiden

til top

Introduktion

Denne rapport er en kort udgave af Personal Portrait (kun på engelsk). I den korte udgave bliver der kun berørt nogle få, men ikke desto mindre vigtige sider af dit fødselshoroskop.

Rapporten er udarbejdet for følgende fødselsdata: kvinde, født 1 Juni 1926 kl. 9:30 i Los Angeles, California.

Dit soltegn er Tvilling. Det er det tegn, hvor Solen står placeret i dit fødselshoroskop. Din Ascendant står i Løve, og din Måne står i Vandbærer.

Tekst af Robert Pelletier

Mere Information

Om denne korte rapport

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.

De partnerhenvisninger, som måtte forekomme i teksten, gælder for et forhold til en mand.

Henvisninger til partnere
De partnerhenvisninger, som måtte forekomme i teksten, gælder for et forhold til en mand.

til top

Solen i Tvillingerne, Månen i Vandbæreren

Du blev født med Solen i Tvillingerne og Månen i Vandbæreren. Grundlæggende er du et tankemenneske, en person hvis psykiske tyngdecenter ligger i intellektet. Din forstand er stærk, positiv og alsidig. Dit egentlige selv er afslappet og lykkeligt, når det kan bevæge sig frit omkring, rejse, diskutere intellektuelle emner og knytte venskaber blandt intellektuelle grupper. Teoretisk er du skarpsindig og dygtig, men din følelsesmæssige side burde udvikles mere.

Når du skal omsætte dine ideer til praksis, synes du at have en forkærlighed for mærkelige og uortodokse emner. I det mindste udviser du en vis tolerance over for det okkulte, astrologi og mystik. Solen i Tvillingerne støtter denne tendens.

Du bliver af andre opfattet som humanistisk og tolerant. Du får hurtigt venner og omgås mennesker, hvis tankegang ligner din egen.

Du besidder en udpræget fantasi, især når det gælder spådomme om fremtiden. Selvom du er selskabelig og nem at være sammen med, kan du til tider komme til at såre andre med dine meget selvstændige og ukonventionelle holdninger. Hvis der dukker noget nyt op, opsøger du det.

Denne Måne-placering vil også give dig adskillige virkeligt ægte, romantiske eventyr. I omgangen med andre besidder du stor tiltrækningskraft, og du bør drage fordel af dette rent psykologisk.

Hemmeligheden bag et mere helstøbt væsen er en erkendelse af, at ethvert pres i en bestemt retning altid vil fremkalde den modsatte energi og med samme grad af intensitet.

til top

Ascendanten i Løven, Solen i 11. hus

På det tidspunkt hvor du blev født, steg tegnet Løven op i horisonten. Solen, som er Løvens hersker, er placeret i 11. hus.

Mennesker med Ascendanten i Løven synes at have sans for den adelige og kongelige tilværelse. Dit liv vil på mange måder blive påvirket af beslutninger, som du træffer, hvor drivkraften har været din stolthed, ønsket om magt, ønsket om autoritet og dit behov for at overbevise andre om dit mod.

I livet vil du optræde ligefremt, gavmildt og venligt. Begivenhederne i din tilværelse vil udfolde sig livligt, og et liv fuldt af chancer og hændelser vil blive resultatet af dit ønske om at herske, organisere og sidde inde med autoritetens nøgler. Du bør være opmærksom på, at der som følge af dine meget stærke impulser er fare for nederlag og omvæltninger i dit liv. Du vil almindeligvis blive betragtet som et venligt, oprigtigt og gavmildt menneske, som imidlertid besidder stor stolthed og sensitivitet. Egocentricitet er en af omkostningerne ved at være født med Ascendanten i Løven. Et andet aspekt af dette stjernetegn er, at din personlighed bliver ladet med lidenskaber og seksuelt begær i overdreven grad. På den anden side bibringer dette tegn livet en stor portion vitalitet såvel som en smuk fysisk skikkelse og en stærk, sund konstitution.

Viljestyrke er karakteristisk for din personlighed. Du søger muligheder, og når du finder dem, kaster du dig ud i dem, idet du bruger både din forstand og dine følelser til at stræbe efter succes med iver og beslutsomhed. Du er meget selvsikker, og du virkeliggør dine ideer med en selvtillid, som ikke lader noget som helst komme i vejen for din succes.

Det vil imidlertid være godt for dig, hvis du kan være knapt så åbenhjertig og ligefrem, og hvis du kan lade være med at forvente, at andre skal handle og føle ligesom dig.

Løven vil give dig nogle meget oprigtige og kærlige forhold til andre, hvor du vil ønske at overføre kærlighed og en generel følelse af godhed og varme til dine kære. I seksuelle forhold vil du virke lykkelig, stærk, munter og endda en lille smule uskyldig.

Du vil altid optræde bedre som leder end som underordnet.

Denne placering tyder på, at dine venskaber vil få direkte indflydelse på alle vigtige begivenheder i dit liv. Placeringen er ret gunstig. Du burde opnå sympati og anerkendelse fra overordnede og ledelsespersoner eller andre i din erhvervsmæssige omgangskreds, som i en eller anden forstand har større magt, end du har. Uanset hvilket erhverv du arbejder med, vil du få fremgang på grund af dine egne medfødte træk. Du er meget selskabelig, ambitiøs, respektfuld og tiltrukket af konventionel mode og tradition.

Note: Solen står teknisk set i slutningen af hus 10 og tolkes derfor i hus 11.

til top

Saturn i 4. hus

Saturn stod i dit 4. hus ved fødslen. Med denne placering kan du have følelsen af, at pligter og ansvar i din tidlige barndom var i modstrid med dine inderste, følelsesmæssige behov. Følgelig føler du dig frustreret og misforstået. Dette kan afstedkomme en følelse af frygt og mistillid til verden, som ikke virker fremmende på dine menneskelige relationer og din evne til kommunikation.

Men dette behøver ikke at være tilfældet. Selvom du måske føler, at din personlige frihed er blevet indskrænket, kan Saturn føre dig frem til en bedre forståelse af, hvad der har forvoldt denne følelse. Du ejer evnen til at lære meget om dit indre selv og om, hvad du behøver for at kunne opleve følelsesmæssig tryghed. Hvis du tager Saturns udfordringer på dig, vil du være i stand til at handle eller forlade tingene af egen fri vilje. Det er kun din indre pligtfølelse og ansvarlighed, som du står til ansvar over for.

til top

Månen i 7. hus

Månen stod i dit 7. hus ved fødslen. Der kan opstå et spændende kærlighedsforhold på et tidligt stadium i livet. Du bør dog advares om, at denne partner, medmindre senere tydninger modificerer dette, kan være ret svingende i sin tilknytning.

Du er også et menneske, som i løbet af sit parforhold spiller en lang række af forskellige personlighedsroller, og som sjældent viser sin sande natur i intime situationer.

til top

Månen i opposition til Ascendanten

Månens opposition til Ascendanten viser, at du forsøger at blive personligt involveret i de menneskers affærer, som du kender. Ubevidst har du behov for, at nogen har brug for dig altid. Du har en bred vennekreds, som agter dig højt på grund af din gavmilde og venlige indstilling. Ikke desto mindre har du svært ved at skabe individuelle, varige forhold, fordi du aldrig rigtig føler dig sikker på, at du kan leve op til det ansvar, som følger med.

Du ønsker at blive elsket, og du dvæler konstant ved denne kendsgerning. Du hader at være alene, så en hvilken som helst professionel interesse bør indebære en personlig kontakt med offentligheden eller et publikum.

Det er vigtigt, at du lærer at stå alene og være tryg i din selvstændighed. Du bliver ved med at håbe på, at alt det, du ønsker, en skønne dag vil blive til virkelighed.

til top

Venus i 9. hus

Venus stod i dit 9. hus ved fødslen. Dit sind forekommer meget tilpasningsvilligt, mildt, fredselskende og taktfuldt. Denne placering tyder på, at hemmeligheden bag din evne til at opnå en tilstand af harmoni og følelsesmæssig balance ligger i anvendelsen af dine højere mentale evner. Du er født med et udsøgt forfinet og kunstnerisk sind, som rummer en meget smuk påskønnelse af alt, som har med kultur at gøre. Din indstilling er venlig, sympatisk, mild og forstående, og du har en medfødt evne til at hjælpe andre mennesker.

Denne placering giver dig megen social omgang med intellektuelle personer og succes i så henseende.

Kun mindre handicaps vil påvirke dine intellektuelle resultater. Det værste, der kan ske, vil være, at du udvikler en overdrevent emsig, ubeslutsom natur, som aldrig synes at være tilfreds. Men du ejer evnen til at undgå disse psykologiske forhindringer.

til top

Solen i 11. hus

Solen stod i dit 11. hus ved fødslen.

Generelt er dette en gunstig placering. Gennem hele livet vil du blive støttet af mennesker, som indtager overordnede stillinger i verden. Efter livsmidten er der stor sandsynlighed for, at du vil opnå et godt omdømme og blive værdsat via dine forbindelser til fremtrædende personer. Skæbnen kan bibringe dig tilstrækkelig karakterstyrke og endda muligheder for at realisere dine ønsker til det yderste.

Åndeligt set virker du loyal, og du har en ligefrem og ærlig indstilling. Du er imidlertid meget bevidst om følelser af ophøjethed og værdighed.

Note: Solen står teknisk set i slutningen af hus 10 og tolkes derfor i hus 11.

 

til top

Datasiden

Astrologiske data brugt ved Personligt Portræt Kort Horoskop
for Marilyn Monroe (kvinde)
født den 1. juni 1926 lokaltid: 9:30
i Los Angeles, CA (US) U.T.: 17:30
118w15, 34n03 sid. tid: 02:14:45

Planetpositioner
planet tegn grad bevægelse
Sol Tvilling 10°26'40 slutningen af hus 10 direkte
Måne Vandbærer 19°05'54 i hus 7 direkte
Merkur Tvilling 6°46'43 i hus 10 direkte
Venus Vædder 28°45'02 i hus 9 direkte
Mars Fisk 20°43'54 i hus 8 direkte
Jupiter Vandbærer 26°49'33 i hus 7 direkte
Saturn Skorpion 21°26'30 i hus 4 retrograd
Uranus Fisk 28°59'41 i hus 8 direkte
Neptun Løve 22°13'22 i hus 1 direkte
Pluto Krebs 13°23'30 slutningen af hus 11 direkte
Sand Måneknude Krebs 16°53'40 i hus 12 direkte
Planeter i slutningen af et hus tolkes i forbindelse med det efterfølgende hus.

Huspositioner (Placidus)
Ascendant Løve 13°04'06
2.Hus Jomfru 6°08'01
3.Hus Vægt 3°39'42
Imum Coeli Skorpion 6°00'11
5.Hus Skytte 10°34'55
6.Hus Stenbuk 13°30'17
Descendant Vandbærer 13°04'06
8.Hus Fisk 6°08'01
9.Hus Vædder 3°39'42
Medium Coeli Tyr 6°00'11
11.Hus Tvilling 10°34'55
12.Hus Krebs 13°30'17

Større aspekter
Sol Konjunktion Merkur 3°40
Sol Sekstil Ascendant 2°37
Måne Konjunktion Jupiter 7°44
Måne Kvadrat Saturn 2°21
Måne Opposition Neptun 3°07
Måne Opposition Ascendant 6°02
Venus Sekstil Jupiter 1°55
Mars Trigon Saturn 0°43
Mars Kvinkuns Neptun 1°29
Jupiter Kvadrat Saturn 5°23
Jupiter Opposition Neptun 4°36
Saturn Kvadrat Neptun 0°47
Tal indikerer orbis (afvigelse fra den eksakte aspektvinkel).

Om denne korte rapport

Når du læser din korte rapport eller en hvilken som helst anden astrologisk rapport, bedes du huske, at de energier, som bliver tolket, er potentialer, som du er født med. Du kan imidlertid selv vælge eller undlade at vælge at manifestere disse energier på den måde, som bliver beskrevet. Din alder, dit køn, din social-økonomiske situation, din uddannelse, dit omgivende miljø, dit udviklingsniveau og mange andre faktorer bidrager til den måde, hvorpå du udfolder dine medfødte energier. Husk at planeterne ikke tvinger dig til at gøre eller være noget som helst. De påvirker dig, men du har stadig din frie vilje til at bestemme over dit eget liv.